”Jeg blev skilt fra min mand for nogle år siden. Da jeg forlod ham, fik han de fleste møbler osv., for den lejlighed, jeg flyttede ind i, var meget lille. Min ex-mand er en del ældre end og er nu blevet meget syg. Vi har stadig en god kontakt til hinanden. Vi har ingen børn sammen, men han har to voksne børn, som har slået hånden af ham pga. af hans alkoholforbrug for år tilbage. Jeg har længe gået og tænkt på et kaffestel, vi fik i bryllupsgave, og som jeg gerne vil arve fra min ex og have som minde om ham og vores gode år sammen. Men da vi er skilt, er det jo hans børn, der skal arve ham, og det har jeg det dårligt rigtig med, fordi de ikke vil se ham, selvom både min ex og jeg har forsøgt at tale med dem. Jeg vil næsten hellere have, at tingene bliver smidt ud, end at hans børn skal have dem. Karin stillede forskellige spørgsmål, og da hun så spurgte, om det var fordi, det er vigtigt for mig at få det kaffestel, eller om der er tale om en lille hævn fra min side, så børnene i hvert fald ikke får det, følte jeg det nærmest som et kvælertag. Jeg er ikke hævntørstig, men følelsen var der, det må jeg erkende, og den var ikke rar. I virkeligheden er jeg ligeglad med det kaffestel, har jeg fundet ud af. Nu laver jeg i stedet et lille album med billeder fra vores gode tid sammen. Hævngerrig, det er jeg ikke!”

Hanne 53 år.